DEL

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Har du et barn på vej? Eller trænger dit barns værelse til en opstrammer? Børneværelset er tit rammerne for leg og hygge, og derfor er det også vigtigt, at værelset er rart at opholde sig i for dit barn, dets venner og for dig selv. Her får du en kort guide til, hvordan du kan indrette det fineste og mest hyggelige børneværelse til dit barn.

Hvad kan barnet lide?

Valget af legetøj og interiør til børn handler i starten af børnenes levetid om, hvad du som forælder kan lide. Men når børnene bliver ældre og begynder at vise præferencer og personlighed, så brug det som afsæt i indretning. Vær ikke bange for, at det bliver for kaotisk i farverne eller med vægpynt – det er dit barns værelse, og det kan give dem en følelse af ansvar og stolthed over værelset, hvis de selv får lov at vælge tapet, sengetøj, plakater og lignende.

Et andet råd, når du vælger legetøj og interiør til børn til børn, er at tænke på, hvad der giver mest mulighed for sjov og leg. Et barn udvikler sig gennem leg, så gør hvad du kan for at opmuntre til det – også gennem indretningen.

Gem ikke legetøjet væk

Børn elsker deres legetøj og bliver tit inspireret til at lege, når de ser det stå fremme. Som forælder vil man ofte gerne skabe orden og gemme legetøjet væk i kasser og skabe, så det ikke så nemt kommer til at flyde ud over hele gulvet, men find eventuelt en mellemløsning, så barnet har legetøjet let tilgængeligt. Hvad med:

  • En åben reol med små kurve, så legetøjet ligger tilgængeligt for barnet?

  • Små møbler med opbevaring, hvor barnet ved, hvad der hører til hvor?

  • Lave hylder til yndlingslegetøjet og bamserne?

Dit barn vil uden tvivl elske at være omgivet af alt sit elskede legetøj.