NiceStyles

Dinguide til mode

NiceStyles

Dinguide til mode

andre

Klinker til det moderne køkken

Klinker har og vil altid være et af de mest praktiske gulvvalg i køkkenet, da klinker betyder, at du uden problemer kan spilde på gulvet uden med det samme at skulle tørre op. Flotte gulve er samtidigt prikken over i’et i din boligindretning og derfor får du her nogle spændende og dekorative bud på klinker til det moderne køkken.

Klinker med betonlook

Grå klinker er med rette en klassiker, som aldrig går af mode og for tiden er især grå klinker med et råt betonlook populære både i køkkenet og i resten af hjemmet.

Den grå farve passer perfekt til både hvide og sorte køkkener og kan også problemløst kombineres med de fleste andre farver.

Det rå betonlook skaber også en smuk kontrast til et køkken med skabslåger og andre flader i både lyse, mellem og mørke træsorter. Samtidigt er betonlooket den perfekte kombination til bordplader og hårde hvidevarer i stål.

Betonlooket giver dig derfor frit spil i forhold til valget af køkkenindretning.

Klinker med metallook

Klinker med et metallisk look er forholdsvis nye på markedet og findes endnu ikke i så mange forskellige udgaver.

Derfor er netop denne klinketype også et spændende og dekorativt valg, hvis du ønsker et gulv, der skiller sig ud og som du ikke vil se magen til hos alle dine naboer.

Klinker med trælook

Trægulve er populære, men kan være et meget plejekrævende valg i køkkenet, da spild skal fjernes med det samme for at undgå at gulvet tager skade.

Et spændende klinkevalg til køkkenet er derfor klinker med trælook, der kan give dig træets flotte udseende, men samtidig klinkens mange praktiske egenskaber.

Klinker med trælook findes både i lyse og mørke varianter samt i forskellige formater, så som i et plankegulvsformat og i et stavparketformat, der kan lægges i det klassiske sildebensmønster.

Passer ingen af disse klinketyper til din stil, så er et par andre spændende bud ensfarvede klinker i mange forskellige farver eller klinker med naturstenslook.