Hvad er rosé?
Rosévin bliver et mere og mere populært valg af vin. Det startede med at være den perfekte sommervin, men nu er den så småt ved også at overtage andre dele af vinmarkedet. Rosé er et rigtig godt valg til flere forskellige formål, og med den smukke farve ser den også fantastisk ud på middagsbordet. Hvis du ikke kender så meget til rosé, bør du læse denne artikel, der giver et indblik i, hvad rosé er og hvad den går godt til.
Hvordan fremstilles rosévin?
Der er flere måder at skabe rosévin på, og du har måske hørt vittigheder om, at det skabes ved at blande rødvin og hvidvin, og selvom processen er langt mere omfattende end det, så er det faktisk ikke helt misforstået. Rosé fremstilles nemlig ofte ved, at man lader skindet fra de blå druer, der ellers bruges til rødvin, gære med i lys vin i nogle timer i den helt tidlige gæringsproces. Nogle vinproducenter vælger også at tage en del af rødvinen fra helt tidligt i gæringsprocessen. Det medvirker at den resterende rødvin bliver kraftigere, mens det, der er taget fra, gærer videre og bliver til rosé.
Det passer rosé til
Rosévin findes i rigtig mange afarter og smage. Der er både de rosévine, der kommer tæt på at smage af en lækker, tør hvidvin, og der er dem, der i stedet nærmer sig en dyb sødme og frugtig smag. Det betyder at man mere eller mindre kan finde en rosé til ethvert formål. Rosévin er som udgangspunkt altid et godt valg til fiskeretter eller sommersalater. De sødere slags kan dog også sagtens gå til et godt stykke grillet kød. Endelig er rosévin det bedste valg til velkomstdrinken eller til at nyde sammen med lidt saltede snacks, og den går særlig godt til sommer, sol og en god bog eller podcast på terrassen.