Gør dit hjem personligt med de rigtige gardiner
Hvis du er kvinde, ved du alt om, hvordan selv en diskret makeup kan gøre en enorm forskel for dit udseende. Det samme gælder for dit hjem, når vi taler gardiner. Uanset hvilken type gardiner du vælger, vil de nemlig gøre noget ved dit hjem. Derfor kan du udnytte muligheden til at vælge lige præcis de gardiner, der passer til din personlighed.
Leg med farver
I Danmark har vi en tendens til at vælge enten lange, hvide gardiner eller mørke plisségardiner og persienner. Begge dele er funktionelle og passer godt ind i de fleste hjem – men de har ikke meget personlighed.
Derfor skal du ikke være bange for at tænke i farver, når du leder efter gardiner. En stærk farve kan give masser af liv til en ellers sort og hvid indretning, eller den kan binde rummet sammen ved at matche andre farvede elementer i indretningen.
Du kan også vælge at kombinere flere typer gardiner i samme vindue, så både udseende og funktion matcher dine behov perfekt. Se for eksempel flere typer gardiner her.
Materialet har stor betydning
En fordel ved at kombinere gardiner er, at du kan udnytte egenskaberne fra forskellige typer af materialer. Det er nemlig langt fra uden betydning, om stoffet for eksempel er tykt eller tyndt.
Tunge gardiner tager ofte det meste af lyset udefra, mens lette stoffer kun tager det skarpe lys og lader resten komme igennem. Afhængigt af dine behov, og hvad rummet skal bruges til, har begge typer sine fordele.
Jo større dit rum er, jo mere grund kan der være til at vælge tunge gardiner. De er nemlig gode til at absorbere lyd, så akustikken i rummet bliver bedre. I et almindeligt hjem er akustikken som regel fin, men ikke nødvendigvis behagelig. Derfor kan det være en god idé at afprøve en indretning med mere stof (gardiner, tæpper og møbler), for at se, om det gør en positiv forskel.
Hvis du vil skifte tunge gardiner ud med plisségardiner, persienner eller rullegardiner, er det også en god idé at overveje, om det vil påvirke akustikken.